DUBA-B8

Duba-B8 var Danmarks førende kontormøbelvirksomhed med speciale i totalindretning.

Kernekompetencerne var indretningsrådgivning, produktudvikling og logistik. Duba-B8 udviklede, producerede og markedsførte flere kontormøbelserier, men tilbød også skræddersyede løsninger.

Inden for produktion og salg af kontormøbler hørte Duba-B8 i sin tid til blandt de førende i branchen i Danmark. Virksomheden fremstod som en moderne og dynamisk organisation med en samlet omsætning i 2005 på ca. 250 mio. kr. og beskæftigede godt 200 medarbejdere. Med en markedsandel på omkring 20 procent var Duba-B8 den største aktør på markedet for kontormøbler i Danmark.

Duba-B8 var en 100% danskejet virksomhed med mere end 60 års erfaring inden for design og produktion af kontormøbler, konference- og kantinemøbler, vente-/hvilemøbler, kontorstole og skærmvægge til private virksomheder og den offentlige sektor - både i Danmark og i udlandet. Denne erfaring udmøntede sig i virksomhedens spidskompetencer inden for rådgivning, produktion og logistik.

Dette indebar, at Duba-B8 som totalleverandør tilbød alt fra rådgivning og udvikling af indretningsforslag til den færdige møblering og opsætning af møblerne ude hos kunderne.
DUBA-B8 stræbte efter at være den foretrukne samarbejdspartner for professionelle, der indrettede kontorarbejdspladser.

DUBA-B8 ønskede at være den virksomhed, som var kendt for at være bedst og derfor blev foretrukket frem for konkurrenterne. Med professionelle tydedes det marked, hvor indretning blev besluttet gennem strukturerede processer og som regel involverede mange interessenter og ofte også eksterne rådgivere. Kontorarbejdspladser omfattede hele det fysiske miljø omkring mennesker, der udførte administrativt arbejde.

Mission

DUBA-B8 havde som mission at udbyde de mest værdiskabende kontorindretninger.

Værdiskabende relaterede sig til summen af interessenter omfattende dem, der brugte, servicerede, administrerede og betalte for indretningen.
Duba-B8 satte kunden i centrum og ønskede til enhver tid at sikre en ensartet høj leverancekvalitet, der levede op til kundernes forventninger. Dette blev sikret gennem et kvalitetsledelsessystem, der var certificeret efter ISO 9001.

Kvalitet & Miljø

Hos Duba-B8 lagde man særlig vægt på at beskytte miljøet gennem valg af råvarer og leverandører, over produktion og brug, til bortskaffelse af møblerne.

Selskabet anvendte kun træ, der kom fra områder med genplantningsprogrammer, undgik træ fra regnskove og benyttede i stedet løvtræ. Overskydende træ og savsmuld blev anvendt til opvarmning.

Duba-B8 var certificeret efter miljøledelsessystemet ISO 14001.

Duba-B8 arbejdede løbende på at skabe det bedste arbejdsmiljø og de bedste betingelser for virksomhedens ansatte. Forudsætningen for et godt arbejdsmiljø var respekten for miljøet.